Bloggen
Køb rideudstyr, inden du starter til ridning
Ridning er en fantastisk sport, hvor du skaber et helt særligt bånd med din hest og udfordrer dig selv og dine egenskaber som rytter. Derfor vælger mange børn såvel som voksne at starte til ridning, da sporten i høj grad adskiller sig fra andre sportsgrene og kan noget helt særligt. Som rytter lærer man nemlig en masse om sig selv, når man sætter sig op på sin hest og skal styre og mærke dyret. Derfor er det heller ikke underligt, at ridning stadigvæk er en meget populær sport, når børn og unge vælger sportsgren. Men selvom ridning er fantastisk, så kræver det altså en række ting at sætte sig op på en hest og starte sportsgrenen op. Hvis du drømmer om at starte til ridning eller prøve kræfter som rytter på anden vis, er det altså utrolig vigtigt, at du anskaffer dig det rette udstyr. På den måde har du de bedste forudsætninger, når du begynder at ride og vil kunne mærke en stor forskel fra ikke at have det rette udstyr.
Anskaf det rette udstyr fra start
Din oplevelse som rytter bliver markant bedre, hvis du anskaffer dig det rette rideudstyr fra start. Det er forskelligt, hvor meget udstyr man behøver, når man starter til ridning. Udstyret afhænger i høj grad af alder og erfaring, men som udgangspunkt er der en række ting, du bør have med dig fra begyndelsen.
Find det ideelle rideudstyr online
Hvis du skal ud at anskaffe dig forskelligt udstyr, er det en virkelig god idé at tjekke de mange netbutikker med alt til ridning og heste ud. Hos Dyrenes Eldorado kan du f.eks. finde alt det, du har behov for, når du starter som rytter eller er på et højere niveau og f.eks. skal ride stævner. Hjemmesiden byder nemlig på et hav af beklædning til både rytter og hest. Derudover finder du gode priser og høj kvalitet, hvilket selvfølgelig er at foretrække.
Beklædning
Først og fremmest skal du have styr på beklædningen, da ridning kræver de rette bukser, støvler, handsker og mere. Når det kommer til bukser er det vigtigt, at du finder et par, der sidder stramt, så løst stof ikke generer dig selv eller hesten. Derudover er det vigtigt, at bukserne samtidig giver dig god bevægelsesfrihed, så du ikke føler dig hæmmet, når du sidder på hestens ryg.
Derudover bør du anskaffe dig et par gode ridehandsker, da det kan være hårdt for håndfladerne og fingrene at ride med bare hænder. Udover det er det en god idé at overveje en god ridejakke, hvis du har planer om at ride udendørs. Det kan nemlig være koldt, når vinden blæser, og du traver afsted med din hest i det fri. Når det kommer til jakker, bør du vælge en variant, der sidder til og f.eks. er lavet i fleece. Hvis du har planer om at ride til stævner, bør du desuden anskaffe dig stævnebeklædning, ligesom du bør kigge efter varmere tøj samt pandebånd eller hue, hvis du planlægger at ride udendørs i de koldere måneder. Derudover skal du selvfølgelig også anskaffe dig et par ridestøvler og en hjelm i god kvalitet.
Rideudstyr til hesten
Mange ryttere vælger også at anskaffe sig rideudstyr til hesten. Hvis du starter med at ride hos en rideskole, vil dette ikke være lige så essentielt som udstyr og beklædning til dig selv. Hvis du på et tidspunkt anskaffer dig din egen hest, er det dog alfa og omega at have styr på rideudstyr til hesten. Her bør du blandt andet overveje bid, dækkener, grimer, saddel, trenser, underlag, sliksten og meget andet.