Indsendt af Andy,
Hvis man ikke synes det her dyr er det sødeste ever, så må man da være kold som is!
Mange har fra da de boede hjemme været vant til at have en hund i hustanden, og de savner måske det selskab en hund kan give når de er flyttet hjemmefra og måske er begyndt at studere langt væk fra fra mor, far og huden.
Som studerende kan det derfor være fristende at gå ud og investere i et nyt kæledyr, men inden man gør dette bør man overveje et par ting
Har du råd til det?
En af de første ting du skal tage stilling til er, om du overhoved har råd til en hund. Som studerende har du ikke så mange udgifter, f.eks. skal du ikke betale til a-kasse, du har sikkert heller ikke en bil, et lån at betale af på eller en barn der skal forsøges. Men, du har altså heller ikke de helt store indtægter, og en hund kan hurtigt komme til at udgøre en stor del af dine omkostninger hver måned.
Man siger typisk at en hund koster ca. 2.000 i grundudstyr den dag du anskaffer den. I denne pris er selve hunden selvfølgelig ikke medregnet. Herefter koster en hund godt 12.000 om året, altså ca. 1.000 kr. om måneden. I denne pris er foder, forsikring, dyrelægebesøg, legetøj osv medregnet (kilde).
Selvfølgelig er der forskel på hunde og store hunde koster typisk mere at have end små hunde. Priserne for oven er dog gennemsnitspriser, så du skal spørge dig selv, om du i snit kan lægge 1.000 kr. af om måneden af din SU til en hund?
Har du tid til det?
Som studerende kan du have meget travlt. Det kan være du både har selve studiet, et studiejob og fritidsinteresser.
En hund kræver tid, og nogle hunde kan have svært ved at være alene hjemme. Du bør kunne sætte minimum to timer af til din hund hver dag til at gåture og forplejning. Kan du ikke det, bør du genoverveje at anskaffe en hund.
Har du plads til det?
Det sidste du bør have med i dine overvejelser er, om du overhoved har plads til en hund. Studerende er ikke just kendt for at bo i store huse med haver som hunde kan lege i og typisk bor man som studerende på ganske få kvadratmetre, hvor der nærmest kun er plads til en selv.
Igen så er der forskel på om du overvejer at anskaffe dig en stor eller lille hund. En lille hund kan godt bo i en mindre lejlighed, men hvis du gerne vil have en stor hund, som kræver meget plads og daglig motion, så bør du ikke anskaffe dig en mens du bor på kollegie i det indre København.