Bloggen
Det bedste til vores kæledyr
Det er fantastisk at have kæledyr. Nogle mennesker har hund, andre en kat, mens de mindre dyr som for eksempel fugle og gnavere, også er populære kæledyr. Uanset hvilket – eller hvor mange – kæledyr, man har, er trivsel og sundhed vigtige elementer i det at have dyr. For mange menneskers vedkommende bliver kæledyret da også en del af familien, hvorfor man helt naturligt går op i dyrets ve og vel. Man går op i, hvilket foder dyret får, og hvordan det ser ud med hygiejne og generel trivsel.
Har man for eksempel hund, prøver man at holde den i god form ved at gå ture med den – holde den i gang. Lege med den og give den selskab – ligesom den giver en selskab og vil en det bedste. Man sørger også for pleje af hundens pels, giver den bad og så videre. En kat kræver måske knap så meget pleje, da den i højere grad end hunden passer sig selv. På samme måde kræver det andre ting at have for eksempel dyr i bur. Men der bør under alle omstændigheder være fokus på dyrets sundhed og trivsel. Vi vil jo vores dyr det bedste.
Hjælp og råd hos dyrlægen
Selv om man gør sig umage med at passe og pleje sit dyr, kan det – ligesom alle andre – blive sygt. Det kan få ondt i tænderne, have skadet sine poter, blive allergisk over for noget – eller måske fejle noget mere alvorligt. Da kan det være nødvendigt at tage til dyrlægen for at få den rette hjælp til sit dyr. Der er heldigvis god mulighed for at finde en god dyrlæge, for eksempel på Sydsjælland, hvor man kan få tjekket, om ens kæledyr fejler noget. Måske er det noget helt andet, der er galt, end man ellers selv havde regnet med.
Der er også andre tilfælde, hvor det er belejligt at besøge en dyreklinik med sit kæledyr. Hvis det skal steriliseres, kastreres, vaccineres, eller hvis det måske er drægtigt. I det hele taget er det meget fornuftigt at tage kæledyret en tur til dyrlægen med jævne mellemrum. Også, hvis det ikke fejler noget. Men for at få lavet et ”rutinetjek” – se, om alting er, som det skal være. Samtidig kan man få en god samtale med en dyrlæge om for eksempel kost, motion, pleje, adfærd og mange andre ting. Det kan være godt givet ud på den lange bane.
Tryghed hos dyrlægen
Når man er hos dyrlægen med et sygt kæledyr, betyder det meget, at man føler sig imødekommet og hørt. Man vil typisk være bekymret for sit dyr, og derfor er det af stor betydning at få støtte og professionelle råd med på vejen. Måske handler det ”kun” om, at dyret har tandpine og skal have en tandbehandling. Men det kan være grænseoverskridende at skulle aflevere – og forlade – sit skønne kæledyr på en dyreklinik. Det er ikke rart at sige farvel til sin gode ven, mens man er tynget af dårlig samvittighed. Og af frygt for, at dyret ikke vågner af narkosen igen.
Heldigvis kan man sagtens finde gode dyreklinikker, for eksempel i Næstved, hvor man bliver taget godt imod og kan føle sig tryg og velkommen. Det er bedst for en selv og ens dyr, at man føler sig godt tilpas i mødet med dyrlæger og andet personale på en dyreklinik. At der er en god atmosfære, og at man føler, at man overlader sit kæledyr i gode hænder. Så gør det ikke helt så ondt i en, hvis man for eksempel skal forlade sit dyr, når det skal igennem en operation. Samtidig gør det godt at blive velorienteret undervejs i forløbet, så man ved noget om, hvordan ens kæledyr har det. Og hvornår man kan hente det igen.